Eutrofiering

[0:00]En af de største udfordringer for Danmarks havmiljø er eutrofiering. Som betyder, at havet får tilført for mange næringsstoffer. De fleste af vores havområder er omgivet af land, som vi dyrker, og for at få et højere udbytte af afgrøderne, bruger vi kunstgødning og gylle fra husdyrene, der indeholder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Men alle afgrøderne på markerne får ikke altid optaget alle næringsstofferne, og så bliver de ført med regnvand og vandløb ud i havet. Med flere næringsstoffer i havet, gør algerne det samme som planterne på marken. De vokser. Når der er flere af de små alger, kan vandet blive så uklart, at solens lys ikke kan nå ned på bunden. Det gør det sværere for bundlevende tang og planter at overleve, så de risikerer at visne og dø. Men det er ikke det eneste problem, når de små alger på et tidspunkt også dør, synker de ned på bunden og bidrager til mængden af dødt organisk materiale, som bakterier tager sig af at nedbryde. Det foregår via respiration, som er en iltkrævende proces. Derfor kan der komme til at mangle ilt i det nederste vandlag ved havbunden. Vi kalder det for iltsvind, og de fisk og bunddyr, der ikke når at flygte, risikerer at blive kvalt. Nogle af de bakterier, der står for nedbrydningen er svovlbakterier, og de danner en gas, der hedder svovlbrinte. Den lugter som rådne æg og stygge prutter og er giftig for havets dyr. Så længe der stadig bare er en smule ilt tilbage i havvandet, ligger de her svovlbakterier som en mælkeved måtte ovenpå havbunden, som man kalder for et liglagen. Det lyder ikke rart, men liglagenet virker faktisk som et beskyttende låg, der holder svovlbrinte og andre gasser på plads nede i havbunden. Hvis al ilten til gengæld forsvinder, gør liglagenet det også, og med total iltsvind opstår det, man kalder en bundvending. Der sker simpelthen det, at bundmaterialet bliver vivillet rundt, er det opstigende gasbobler, der nu har fået frit spil til at boble op i vandet, hvor svovlbrinten forgifter eller kvæler dyrene i området. Det er især i sensommeren med høj sol og vindstiller vejr, at eutrofiering kan føre til iltsvind og i værste fald bundvending i havet. Iltsvind har altid forekommet naturligt i mindre omfang, men i dag i lang større grad, fordi vi tilfører for mange næringsstoffer til havet, og fordi klimaforandringerne gør det værre med højere temperaturer og voldsommere skybrud. Derfor er der mere end nogensinde brug for at gøre en seriøs indsats for at næringsstofferne ikke ender i vores hav.