[0:01]Jeg hedder Bjarne Toftgaard. Jeg er leder af virksomheden Forebygg stress, hvor vi hjælper virksomheder, organisationer og privatpersoner med at forebygge, håndtere og afhjælpe stress.
[0:15]Hvad er stress? Se, stressbegrebet dækker faktisk over to forskellige ting.
[0:20]Vi kan opleve en stressreaktion, eller vi kan opleve en stresstilstand.
[0:28]For vi kan godt have reaktionen uden at tilstanden, vi kan have begge dele, og vi kan også have den stresstilstand uden at have en stressreaktion.
[0:36]Stressreaktion. Nu ser vi på den først.
[0:39]Det er noget, der kommer hurtigt, og det forsvinder hurtigt igen.
[0:43]Det kommer inden for en brøkdel af et sekund, og det forsvinder i løbet af minutter, måske timer, afhængigt af, hvor voldsom stressreaktionen var.
[0:52]Det her, vi snakker om en kamp-flugt-respons.
[0:55]Det er her, hvor vi får stresshormoner i kroppen.
[0:58]Det kan føles godt, det kan føles skidt, lidt afhængigt af, om vi føler, vi kæmper, eller om vi føler, vi flygter.
[1:05]Det kan også kaldes stressrespons. Biologisk set, øh, så snakker man nogle gange om akut stress, hvor ordet akut betyder pludseligt.
[1:13]Ofte snakker man om kortvarig stress, eller vi kan bare kalde det hverdagsstress.
[1:18]Og hvor kommer den så fra?
[1:21]Se, der er altid en årsag.
[1:24]Det kan være for eksempel pres fra os selv, fra andre eller fra andet.
[1:30]Der er noget, der stresser.
[1:33]Der er altid et noget, det kan være vi ved, hvad det er, fordi stress kan ske ubevidst, men der er et noget.
[1:40]Nogle gange kalder man det en stressor, vi kan også kalde det en stressårsag, en stressfaktor eller en stresssituation, vil jeg sige.
[1:50]Til stressreaktion. Men stresstilstand, hvad er så det?
[1:53]Se, den kommer langsommere, men den forsvinder også langsommere igen.
[1:58]Det tager måneder, eller nogle gange år, før den går hen og bliver alt for alvorlig.
[2:04]Og det tager måneder at komme af med den igen. Det tager ikke lige så lang tid at komme af med den igen, men det tager stadigvæk lang tid.
[2:10]Og det er her, hvor vi oplevede en belastning, der kan udvikle sig til en overbelastning.
[2:16]Derfor kan vi også kalde det en belastningstilstand.
[2:20]Biologisk set snakker man nogle gange om kronisk stress, hvor ordet kronisk i den sammenhæng ikke betyder uhelbredeligt.
[2:28]Det betyder, at det er noget, der har stået på i lang tid. Vi kan også kalde det alvorlig stress, ofte kalder man det langvarig stress eller en stressbelastning.
[2:38]Og hvor kommer den så fra? Jo, den kommer af for meget hverdagsstress, igen for lang tid uden at vi er blevet afstresset indimellem.
[2:49]Vi skal vise dig et billede på det her. Sådan have et bæger, som man drypper i.
[2:55]Og se, hver dråbe, det er en stresssituation.
[3:02]Og se, hvis den dråbe når at fordampe, før jeg tager den næste dråbe i, så er der ikke noget problem.
[3:09]Men hvis jeg drypper mere i, end der når at fordampe ud igen, jamen så er det, at niveauet begynder at stige.
[3:17]Det kan godt være, at det lige falder lidt ind imellem, og så stiger igen, men hvis jeg i længden drypper mere i, end hvad der fordamper igen,
[3:26]jamen på et eller andet tidspunkt får jeg dråben, der får bærer til at flyde over.
[3:33]Og se, jeg kan godt have dråber i bærer, mens bærer er tømt, hvor jeg ikke har nogen stressbelastning.
[3:40]Jeg kan også, mens jeg drypper i på den stiger, men jeg kan også have et fyldt bærer uden at det drypper i mere, hvis alle stressårsagerne er væk.
[3:50]Det betyder ikke, at bærer er tømt lige pludselig, det tager stadigvæk tid for al stress den er fordampe.
[3:54]Men hvis jeg undervejs, hvis det fordamper stadigvæk drypper i, så tager det bare endnu længere tid.
[4:01]Se, hvis det her, det er stressniveauet, hvor stressede vi er fra ingenting til 100%.
[4:08]Så er det, der ligesom er ovenover, det er det overskud, vi har, det er de ressourcer, vi har.
[4:15]Så jo mere stressede vi er, jo færre ressourcer, jo mindre overskud har vi.
[4:27]Se, det her billede på stress, det kan man også bruge, når man skal arbejde med stress.
[4:33]Kigger man på niveauet, eller kigger man på dråberne, vi skal kigge på begge dele.
[4:36]Men der er ligesom to vinkler ind på det.
[4:39]Vi kan være på forkant med stressen. Det er her, hvor vi er proaktive, vi gør noget før, længe før stressen bliver alvorlig, eller vi kan være på bagkant med stressen.
[4:51]Det er her, hvor vi er reaktive. Vi gør noget når eller efter stressen har udviklet sig til noget, der er alvorligt.
[4:59]Vi skal lige se på den her med at være på bagkant med stressen.
[5:03]Hvis vi ignorerer stressen, jamen så vil vi jo ikke gøre noget, før det bliver for sent, hvis det bliver for sent.
[5:10]Eller hvis vi ikke erkender stressen, så er det også, at vi kommer sådan lidt på bagkant med stressen.
[5:18]Men en anden måde at være lidt på bagkant, det er, hvis vi kun kigger på niveauet, vi kun opfatter stress, som er en stresstilstand, jamen så vil vi ofte også først gøre noget, når det er blevet meget.
[5:32]Eller alt for meget. Det er en sen indsats i mod stress. Det er her, hvor vi nogle gange snakker om at behandle stress eller vi snakker om at afhjælpe stress.
[5:44]Se, hvis vi vil være på forkant, så skal vi også kigge på dråberne.
[5:47]Hvad er det, der drypper i? Fordi hvis vi kan finde dråberne, så kan vi meget nemmere gøre noget ved stressårsagerne, før stressen udvikler sig til noget, der er alvorligt.
[5:57]Vi kan lave en tidlig indsats imod stress.
[6:01]Så ved at fokus på også på fokus på dråberne, jamen så kan vi meget bedre være med til at forebygge stress.
[6:10]Hvis du vil vide mere om, hvis du vil vide mere om at forebygge stress, så kig ind på hjemmesiden Forebyg stress.dk.
